Trykken for brystet ved stress: årsager og hvad du kan gøre

En trykkende, snørende eller tung fornemmelse midt i brystet er et af de mest almindelige stresssymptomer — og et af de mest skræmmende, fordi tankerne næsten altid går til hjertet. For de fleste er der ikke noget galt med hjertet. Men fornemmelsen er reel, og den forsvinder ikke, bare fordi nogen siger, det er stress.

Hvad er trykken for brystet?

Det beskrives typisk som et bånd om brystkassen, en vægt der hviler ovenpå, eller en fornemmelse af ikke helt at kunne trække vejret ned. Nogle mærker det konstant, andre i bølger — ofte om morgenen, i pressede situationer eller når der endelig bliver ro.

Hvorfor opstår det ved stress?

Under stress ændres vejrtrækningen. Den bliver overfladisk og flyttes op i brystet i stedet for ned i maven. Samtidig spænder musklerne mellem ribbenene og i brystkassen. Kombinationen giver præcis den trykkende fornemmelse — det er muskelarbejde og vejrtrækning, ikke hjertet.

Dertil kommer opmærksomheden. Når du først har mærket trykket, begynder du at holde øje med brystet. Den skærpede opmærksomhed gør, at du registrerer flere fornemmelser, hvilket giver mere bekymring, mere spænding og mere tryk. Det er den cirkel, der holder symptomet i live.

Angst og trykken for brystet

Ved angst og panikanfald optræder brysttrykket ofte sammen med hjertebanken, svimmelhed, snurren i hænderne og en følelse af uvirkelighed. Anfaldet topper typisk inden for få minutter og aftager derefter. Det er ubehageligt, men det er ufarligt.

Hvornår skal du til lægen?

Bliv altid undersøgt, første gang du oplever brystsmerter. Søg akut hjælp ved pludselige, kraftige smerter, ved smerter der stråler ud i arm, kæbe eller ryg, ved åndenød eller koldsved, eller hvis smerten kommer ved fysisk anstrengelse og forsvinder ved hvile. Det hører til på skadestuen, ikke i terapilokalet.

Hvad hjælper?

Få vejrtrækningen ned i maven. Læg en hånd på maven og træk vejret, så hånden løftes. Gør udåndingen længere end indåndingen — for eksempel ind på fire og ud på seks. Fem minutter ad gangen, flere gange dagligt, ikke kun når trykket er der.

Løsn brystkassen fysisk. Strækøvelser for bryst og skuldre, gåture og let motion løsner den muskulatur, trykket kommer fra. Regelmæssig bevægelse virker bedre end hårde enkeltstående træningspas.

Hold op med at tjekke. Hver gang du mærker efter i brystet, tager pulsen eller søger på nettet, bekræfter du hjernen i, at der er noget at holde øje med. Det er svært at lade være — men det er en af de mest effektive ændringer.

Tag fat om årsagen. Symptomet er et signal om, at belastningen har stået på for længe. Vejrtrækningsøvelser lindrer, men det er arbejdsmængden, kravene til dig selv og manglen på restitution, der skal ændres, før trykket forsvinder for alvor.

Hvornår skal du søge psykolog?

Er lægen færdig med at undersøge dig, og bliver trykket ved — eller fylder bekymringen for det mere og mere — er det tidspunktet. I terapien arbejder vi både med den kropslige aktivering og med de mønstre, der bragte dig hertil.

Få hjælp

Jeg er autoriseret psykolog i Aarhus og behandler stress og angst med ACT og kropsligt orienterede metoder. Der er kort ventetid. Ring på 71 96 00 86 eller skriv til info@bemerk.nu.