Stressbehandling hos psykolog: sådan kommer du tilbage

Stress er kroppens naturlige reaktion på belastning. Problemet opstår, når belastningen bliver ved, og kroppen aldrig når tilbage i balance. Så begynder søvnen, hukommelsen, humøret og overskuddet at svigte — og de fleste opdager først, hvor galt det står til, når de ikke længere kan holde facaden.

Sådan viser langvarig stress sig

Kroppen melder først: hovedpine, trykken for brystet, uro i maven, spændinger i nakke og kæbe, hjertebanken, svimmelhed. Mange går til lægen med de symptomer, og det er både klogt og nødvendigt at få udelukket fysiske årsager.

Så følger hjernen: du glemmer aftaler, mister tråden midt i en sætning, kan ikke overskue almindelige opgaver, læser den samme mail fem gange. Det opleves skræmmende, men er en helt normal følge af langvarig overbelastning — og det går tilbage, når belastningen falder.

Til sidst følelserne: irritabilitet over ingenting, gråd der kommer uden varsel, følelsesløshed, og en snigende ligegyldighed over for ting du plejede at holde af.

Hvorfor stress ikke bare går over

Mange forsøger at løse stress ved at arbejde hårdere, sove mere i weekenden eller vente på ferien. Det virker sjældent, fordi mekanismerne bag stressen ikke ændrer sig. De ligger typisk i en kombination af ydre krav og indre regler: at man ikke må skuffe, at man skal kunne selv, at det først er godt nok, når det er perfekt.

Så længe de regler står uimodsagt, genskaber man belastningen — også i et nyt job eller efter en lang sygemelding.

Hvad terapien går ud på

Jeg arbejder ud fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som har god dokumenteret effekt ved stress. Forløbet består typisk af tre spor, som kører sideløbende.

Det første spor er at få ro på systemet. Vi arbejder konkret med søvn, restitution, vejrtrækning og kropslige øvelser, der hjælper nervesystemet ned i gear. Uden det kan man ikke tænke klart nok til at ændre noget.

Det andet spor er at kortlægge belastningen. Hvad dræner, og hvad giver energi? Hvilke opgaver, relationer og forventninger fylder mest? Ofte viser det sig, at det ikke er mængden af arbejde, men bestemte typer belastning, der er afgørende.

Det tredje spor er at ændre de mønstre, der skaber overbelastningen. Det handler om grænsesætning, om at kunne sige noget er godt nok, og om at handle efter det du reelt værdsætter frem for det du frygter. Det er her det varige resultat ligger.

Sygemelding — hvornår og hvor længe

En sygemelding er ikke en løsning i sig selv, men den kan være nødvendig for at skabe det rum, der skal til. Erfaringen er, at fuld sygemelding uden plan ofte forlænger forløbet, mens en gradvis tilbagevenden med tydelige rammer virker bedre. Det planlægger vi sammen, og jeg kan indgå i dialogen med arbejdsplads og læge, hvis du ønsker det.

Hvor lang tid tager det

Ved mildere stress er 5-8 samtaler ofte nok. Ved længerevarende stress eller egentlig stresskollaps skal man regne med flere måneder, og bedringen kommer i ryk med tilbagefald undervejs. Det er normalt og betyder ikke, at forløbet ikke virker.

Har du brug for hjælp, er du velkommen til at skrive til info@bemerk.nu eller booke en tid. Jeg er autoriseret psykolog i Aarhus, og der er som regel kort ventetid.