Eva Rustad

Eva Rustad

71 96 00 86info@bemerk.nu

Erhverv · For ledere

Få udbygget dine psykologiske ledelsesværktøjer

Rollen som leder er kompleks — primært fordi du har med mennesker at gøre.

Du skal mestre balancen mellem tydeligt at angive retning og samtidig tage hensyn til individuelle forskelle. Derfor vil du opleve at skulle vige fra reglerne, håndtere udfordringer i relationer og løse uventede problemstillinger.

Uanset om du leder en stor afdeling med mange teams eller en mindre gruppe, kræver rollen, at du kan navigere mellem at forholde dig både formelt og personligt til dine medarbejdere. Der vil være situationer, hvor du må insistere på trods af modstand, og situationer, hvor du skal skabe plads til, at medarbejderne kan folde sig ud.

Ved du, hvordan du spotter mistrivsel blandt dine medarbejdere? Det kan vise sig på mange måder. En medarbejder bliver måske mere stille til møder, deltager mindre i den uformelle snak, holder sig for sig selv, er ofte forsinket, arbejder langsommere, ser trist ud eller har flere sygedage. Men det kan også være en medarbejder, der begynder at arbejde længere, påtager sig for mange opgaver, får flere konfrontationer med kollegerne og virker irritabel med en konfliktoptrappende adfærd.

Samtidig kan det være svært for lederen at vurdere, om mistrivslen skyldes noget privat eller arbejdsrelateret. Uanset hvad bør du som leder involvere dig. Det fører i de fleste tilfælde til en hurtigere løsning og bedre trivsel hos medarbejderen.

Forbedr det psykiske arbejdsmiljø med Bemerk

Jeg har erfaring med at udvikle strategier, der hjælper lederen med at tage hul på processen. Jeg skræddersyr en strategi fra din første samtale med medarbejderen til den opfølgende plan for det videre samarbejde. Jeg tilbyder desuden undervisning i forebyggende initiativer og løbende sparring — som opfølgning på en konkret medarbejder eller som generel støtte til personaleforståelse. Du får blandt andet kommunikationsredskaber og viden om, hvordan du træder ind i den mere personlige samtale, og du klædes på til hurtigere at spotte stressrelaterede tilstande, der kræver en yderligere indsats.

Næste skridt

Book et uforpligtende opkald

Ring 71 96 00 86
Ring nu