Angst kan optræde i flere former

• Generaliseret angst:

En generel bekymring og tro om at det meste vil gå dårligt og at uheldige eller farlige hændelser vil indtræffe. Det drejer sig om en grundstemning af nervøsitet og bekymring uden at man rigtig kan sette fingeren på roden til ens bekymringer. Fysiske symptomer kan indebære muskelanspændthed, hjertebanken, dårlig mave og sveden. Kan du se dig selv i nogle af symptomerne, så kan du booke en tid herunder.

Stress kan give trykken for brystet – læs mere om det her.

• Panikangst:

Angsten opleves akut og fysisk. Den kan opstå pludselig og opleves voldsom. Angsten går ofte hånd i hånd med ‘tunnelsyn’, svimmelhed, kvalme, sveden, rysten samt hjertebanken. Man bliver ofte bange for at besvime eller dø. Ofte ved man ikke selv hvad der udløser panikanfaldet.

• Præstationsangst og social angst:

Angsten er rettet mod andres meninger og tolkninger af en selv, med en tro om at andre synes dårligt om f.eks. hvad man siger, hvordan man ser ud, ens præstation, ens status eller lignende. Denne angst er præget af en følelse af underlegenhed overfor andre og resulterer i at man undgår møder med andre hvor man kan blive vurderet eller føle sig bedømt af andre.

• Fobi:

En konstant og udpræget frygt for noget specifikt, som man bruger meget energi på at være nervøs for samt at forsøge at undgå. Det kan f.eks. være insekter, krybdyr, flyveture, elevatorture, store folkemængder, tandlægebesøg osv.

Det er afgørende at man som behandler laver en grundig undersøgelse af historikken, af de daglige omstændigheder, og af aktuelle krav, ønsker, og frustrationer. Ofte kan angsten have rod i noget der presser eller frustrerer os uden at vi selv er klar over det. Under disse undersøgelser oplever mange at noget de troede var et mindre problem faktisk går dem på i større grad, end først antaget. Når disse elementer foldes ud og arbejdes med, oplever mange at angsten gradvis slipper taget.

3 skridt for at forstå din angst bedre

1. Skriv ned de konkrete situationer hvor angsten er mest fremtrædende. F.eks. ‘Når jeg besøger mine forældre’ eller ‘Når jeg skal fremlegge et oplæg på mit arbejde’.
2. Undersøg om der er et tema, et krav, en stemning e.l. som går igen på tværs af situationerne. F.eks. ‘Når jeg snakker med eller tænker på min mor’ eller ‘Når jeg føler jeg skal præstere’ eller ‘Når jeg skal have styr på mange ting samtidigt’.
3. Vær nysgerrig på de følelser og tanker du kommer frem til, og spørg dig selv med omsorg og selvmedfølelse om hvad der er på spil. F.eks. ‘Hvilke følelser opstår egentlig i relationen til mor?’ eller ‘Hvad tror jeg at andre ser når jeg stiller mig op foran en folkemængde?’ eller ‘Hvad frygter jeg vil ske hvis jeg mister kontrollen?’

Er dette et problem du kæmper med og ønsker hjælp til at komme videre fra, så vil kontakt os via mail eller telefon, og så finder vi frem til hvordan du bedst kan hjælpes.

Angst er blandt de vanligste psykiske lidelser og mange mennesker oplever perioder med angst én eller flere gange i løbet af livet.

Eksamensangst er en type angst der opstår i forbindelse med en faktisk eksamen, forberedelserne til en eksamen eller i nogle tilfælde ved tanke på en forestående eksamen. Her kan fokus være ens præstation under eksamen men også eventuelle angstsymptomer man frygter kan opstå inden og under eksamen. Dette kan f.eks. være sveden, rysten, hjertebanken, svimmelhed, kvalme, besvimelse eller opkast.  Symptomerne opleves svært ubehagelige og ofte skamfulde af den ramte.

Eksamensangst kan føre til at man forsøger undgå at tilmelde sig kurser med eksamener. Det kan også gøre at man ikke ønsker at tænke på forestående eksamener, og derfor udsætter selve forberedelserne til sine eksamener. Konsekvensen af dette kan i mange tilfælde være, at man føler sig endnu dårligere forberedt og at angstniveauet af denne grund stiger.

I terapien vil vi undersøge de underliggende opfattelser der fastholder eksamensangsten og gør at vi påvirkes i så høj grad af denne præstationssituation. Ofte vil man undersøge den selvopfattelse der ligger til grunde for denne sårbarhed, og starte det terapeutiske arbejde herfra. Man vil også undersøge om der er omstændigheder i den aktuelle livssituation der forstærker eksamensangsten, samt den måde man forvalter sin tid og energi på i hverdagen. Dette har ofte stor indflydelse på overskud, humør og angstniveau.

Kontakt en psykolog, og få hjælp via behandling af din eksamensangst. Ved spørgsmål om behandling af eksamensangst, så kan du ringe til Bemerk på 71 96 00 86 eller sende en mail på info@bemerk.nu.

Tegn på eksamensangst

Hvis du oplever nogle af de følgende tanker, følelser eller fysiske symptomer omkring eksamen, kan det være tegn på at du har eksamensangst

• Tanker som: “Det er en katastrofe hvis jeg dumper”, “Nu er jeg ved at blive afsløret som inkompetent” eller “Jeg er ikke dygtig nok til dette”
• Følelser som: Håbløshed, nedtrykthed, frygt, og irritabilitet.
• Fysiske symptomer som: Anspændte muskler, diarré eller forstoppelse, hjertebanken, svimmelhed eller kvalme.

Det er ikke uvanligt at dem der oplever eksamensangst også oplever plagsomme angstsymptomer i andre situationer.  Det kan f.eks. være situationer hvor de føler at de skal præstere foran andre, eller føler sig vurderet eller sammenlignet med andre.

Er det normalt?

For de fleste vil en forestående eksamen være forbundet med en vis grad af spænding, nervøsitet og sågar en bekymring omkring ens præstation. Mange vil sove dårlig natten til eksamensdagen, og have nedsat appetit på selve dagen. Svedige håndflader og øget puls ved ankomst er ikke uvanlig.

For nogle vil en forestående eksamen udløse fysiske og psykiske symptomer af en grad som får forringende effekt på den ramtes præstationsevner under eksamen. Dette kan vise sig som sveden, rysten, hjertebanken, tunnelsyn, nedsat hørelse, nedsat syn, mavesmerter, hovedpine, tanker om at dumpe, tanker om at blive udstillet, og tanker om at fejle i livet. Man vil typisk se en forlænget optrapning af symptomer henimod eksamensdatoen. I denne periode kan man opleve nedsat trivsel, søvnproblemer, koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, periodisk kvalme, ængstelse, tristhed og uro. I disse tilfælde er der tale om eksamensangst.

Er det alvorligt?

Eksamensangst er en tilstand som skal tages alvorlig, da den ubehandlet over tid kan udvikle sig til en mere fastlåst tilstand som kræver målrettet behandling. Ofte kan eksamensangst af lettere grad afhjælpes med samtaler og støtte hos en studievejleder eller en anden relevant rådgiver i skolen.

Er der tale om eksamensangst som har indgribende effekt på andre områder af livet, samt sætter den ramtes eksamenspræstation i fare, er samtale ved en psykolog som oftest den bedste vej at gå.

Her vil man arbejde terapeutisk med frygten samt udvikle strategier som hjælper en til at bevæge sig henimod ens mål uden at det får en destruktiv effekt på ens trivsel og generelle livskvalitet.

4 gode råd mod eksamensangst

1. Skriv punktvis ned hvad det er du frygter mest ved en eksamen. F.eks. kan det være du skriver ’Jeg er bange for ikke at fuldføre min uddannelse’ eller ’Jeg er bange for ikke at få et godt job’ Dette skaber bevidsthed om din frygt, og kan allerede her gøre at du opdager nye perspektiver.
2. Skriv punktvis ned hvilke muligheder du har hvis du dumper til eksamen. Fx ’Reeksamen, samtale med min underviser, tage semesteret om’
3. Sørg for regelmæssig motion, sund kost og gode søvnvilkår i ugen op mod din eksamen. Det er normalt at sove dårligt natten til selve eksamen.
4. Når du øver til eksamen, læs i 25 minutters intervaller med 5 minutters pause ad tre omgange, efterfulgt af en længere pause på ca 30-45 minutter. Gentag.

Hvis du er plaget af eksamensangst, og har du en eksamen i folkeskolen, gymnasiet, håndværker-, arkitekt eller en anden eksamen, så tag kontakt til en psykolog. Du vil få hjælp via terapi og behandling af din eksamensangst. Ved spørgsmål om behandling af eksamensangst, så kan du ringe til Bemerk på 71 96 00 86. Du kan også sende en mail på info@bemerk.nu.

Ved ADHD/ADD har hjernen svært ved at regulere opmærksomheden, gemme information, prioritere fokus, og skabe overblik.

Opmærksomhedsvanskeligheder kan vise sig ved at man:

• bliver let distraheret af ydre eller indre (egne tanker, følelser, fornemmelser) stimuli
• har svært ved at planlægge og gennemføre aktiviteter
• har svært ved at opfatte instruktioner præcist
• har svært ved at bevare koncentrationer over længere tid (f.eks. ved læsning)
• undgår opgaver der kræver vedvarende koncentration
• laver sjuskefejl og overser detaljer eller fortaber sig i detaljer på bekostning af helheden

Hyperaktivitet kan vise sig ved at man:

• er konstant i gang som drevet af en motor
• har svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen
• har svært ved at deltage i stille og rolige aktiviteter
• snakker som et vandfald

Impulsivitet kan vise sig ved at man:

• har en tendens til at fuldføre andres sætninger
• svarer før spørgsmålet er fuldført
• afbryder andre mens de snakker
• har svært ved at vente på at det er ens tur

I Bemerk laves der udredninger der vil afklare om der er tale om en ADHD/ADD diagnose. Men inden man kommer til en udredning har man måske haft en mistanke om denne problematik, og lagt mærke til forskellige tegn der peger i retning af ADHD/ADD.

ADHD kan vise sig på mange måder. F.eks. som en nærmest konstant uro eller anspændthed i kroppen. Andre oplever problemer ved at komme i gang med gøremål og opgaver. Mange oplever et behov for at der relativt ofte skal ’ske noget nyt’, for at holde interessen oppe i hverdagen. Hyppige ændringer eller mange projekter kan fungere som stimuli for at holde sig engageret i sine omgivelser. ADHD kan også være grunden til en konstant træthedsfølelse, vanskeligheder ved at være en aktiv del af fælleskabet, eller frustration over ikke at komme i gang med ting.

ADD er en undergruppe af ADHD, og er ADHD uden den hyperaktive komponent. Dette er en type opmærksomhedsforstyrrelse som mange kan gå uopdaget med fordi man ikke vækker opsigt ved f.eks. at være den larmende pige i klassen eller ham der hyppigt søger nye udfordringer. Faktisk vil man ofte se det modsatte, hvor ændringer og nye elementer i hverdagen er en ekstra belastning. ADD kaldes også ’Den Stille ADHD’, og er den type ADHD der oftest går under radaren.  I tillæg kan mennesker med ADD ofte fremstå rolige og afslappede. Men en indre uro kan i mange tilfælde skabe anspændthed, nervøsitet og vanskeligheder ved at slappe af. Udfordringer ved at få lavet ting i rigtig rækkefølge eller få prioriteret sine gøremål sådan at man når det vigtigste, kan være meget energikrævende. Mange oplever at de konstant er ‘på arbejde’, og samtidig går glip af vigtige detaljer samt nærvær i deres tætte relationer.

Er dette et problem du kæmper med og ønsker hjælp til at komme videre fra, så vil vi gerne høre fra dig. Send en mail eller ring til os, så finder vi frem til hvordan du bedst kan hjælpes.

Søvnproblemer står ikke alene og er et symptom på noget andet. I nogle tilfælde er der tale om nemt løsbare problemer som at man har fået for meget stimuli for tæt på sengetid (f.eks. ved sport, skærm eller ved at læse arbejds-mails), man har koffein i blodet, eller man har sovet en for lang lur. Disse ting kan hurtigt justeres ind.

I andre tilfælde har man sørget for gode søvnforhold, uden at søvnen indtræffer. Når dette pågår over tid bliver det en belastende tilstand af søvnunderskud, stress, energiunderskud, manglende lyst, manglende koncentration, irritabilitet og ofte nedtrykthed. Her kan det være gavnligt at undersøge de aktuelle omstændigheder nærmere med terapeutiske redskaber. På denne måde kan man afdække eventuelle kilder til den dårlige søvn, og begynde arbejde med konkrete redskaber for at sikre at den gode søvn vender tilbage.

3 skridt mod at afhjælpe søvnproblemer

1. Skriv ned de temaområder dine tanker kredser om når du er ufrivilligt vågen. (Hvis du har et overdrevet søvnbehov, skriv så de tanker det er rart at få pause fra, når du sover. ) F.eks. kan det være du skriver ‘mit parforhold’, ‘mit arbejde’, ‘min relation til et specifikt familiemedlem’, eller lignende.
2. Sæt 10 minutter af i løbet af dagen til at kigge på dine temaområder. Vælg én konkret handling for hvert område som du tror, vil forbedre din oplevelse af dette området. Måske skriver du ‘Mit arbejde: Tage en snak med min chef om at få flyttet ét af mine projekter over til en kollega’
3. Aftal tid og sted for handlingen og fortæl en du er tryg ved, om dine planer. Dette forpligter og sender et signal til dig selv om at tage opgaven seriøst.

Vi hjælper også med behandling af angst i Aarhus og omegn, såvel som via online konsultation. Book en tid, så kan du modtage behandling af en autoriseret psykolog.

Modtag behandling af søvnproblemer hos psykologklinik i Aarhus eller via en online konsultation

Er søvnproblemer noget du kæmper med og ønsker hjælp til at komme videre fra, så vil vi gerne høre fra dig. Send en mail eller ring til os, så finder vi frem til hvordan du bedst kan hjælpes.

Man vil flere gange i løbet af livet opleve at føle sig underlegen andre, eller have kritiske og nedgørende tanker om sig selv.  Men for nogen er dette en gennemgående opfattelse som bliver begrænsende i det daglige liv.

Når man med lavt selvværd vurderer sig selv i forhold til andre, vil man som oftest blive den der taber. Man vurderer sig selv som mindre dygtig, mindre flot, mindre klog, mindre succesfuld osv., end andre. Man føler sig usikker på sig selv, og føler ikke man kan nå op til andres niveau. Følelsen af ikke at være god nok er dominerende. Dette kan føre til en følelse af bl.a. håbløshed, tristhed, og ængstelse.

Lavt selvværd kan påvirke vores adfærd på den måde at vi bliver reserveret og tilbagetrukne. Det kan føre til at vi ikke tør opsøge nye oplevelser, og ikke tør tage initiativ til nye realtioner. Det kan modsat også gøre at vi pisker os selv afsted til alskens aktiviteter og præstationer i et håb om at bevise for os selv og andre at vi er noget værd. Denne strategi er sjældent hjælpsom og vil typisk ikke fjerne det dårlige selvværd.

Et lavt selvværd kan være resultat af ens opvækst, oplevelser i barndommen, i parforhold/relationer som voksen, eller på arbejdet. Men vi ved ikke altid hvor vores lave selvværd kommer fra, eller hvad baggrunden er.

I terapien vil vi undersøge ‘roden’ til det lave selvværd, samt afdække hvilke uhensigtsmæssige tankemønstre vi har skabt på baggrund af vores lave selvværd. Disse tankemønstre fastholder os i en destruktiv cirkel og spænder ben for os når vi forsøger at komme videre. Vi vil fokusere på at udvikle nye strategier for at gøre det lave selvværd mindre dominerende i hverdagen så man er friere til at handle på den måde man egentlig ønsker. Gradvis kan man blive i stand til at skabe det liv man ønsker, uden at være begrænset af et lavt selvværd.

3 skridt for at starte den positive ændring selv

1. Sæt af et kvarter til at tænke på de situationer hvor dit dårlige selvværd bliver særligt tydeligt. Skriv disse situationer ned. Måske skriver du ‘ved den uformelle snak i frokostpausen på arbejdet’, eller ‘i min rolle som forælder sammen med andre forældre’ e.l.
2. Under situationerne, skriv ned de specifikke ubehagelige tanker der opstår i denne situaiton. Måske skriver du ‘I frokostpausen: -Alt jeg siger lyder tåbeligt -Alle kigger skævt på mig når jeg taler -Jeg kan ikke finde på noget interessant at sige
3. Næste gang, i situationen, prøv at lægge mærke til tanken når den kommer. Tag en dyb vejrtrækning, og sig til dig selv at tanken gerne må være der. Vend dit fokus tilbage til det der foregår omkring dig. Gentag denne teknik hver gang tanken opstår.

Er dette et problem du kæmper med og ønsker hjælp til at komme videre fra, så vil vi gerne høre fra dig. Send en mail eller ring til os, så finder vi frem til hvordan du bedst kan hjælpes.

Læs også om, hvordan du kan finde tegn på adhd.

I nogle tilfælde kan denne nedtrykthed udvikle sig til en mere fastlåst tilstand af tungsind, energifladhed, passivitet, pessimisme og fravær af lyst og glæde.

Depression opleves som en nærmest konstant tristhed og nedtrykthed hvor det kan være svært at få øje på det positive i tilværelsen. Selv om man rationelt er klar over at man er heldig på flere punkter, kan man ikke længere mærke det. Man vil have et pessimistisk syn på fremtiden og opleve at miste glæde og interesse ved det der tidligere engagerede en. Måske føler man sig apatisk, handlingslammet, og udmattet eller også irritabel og rastløs. Angst og fysisk ubehag kan også være fremtrædende. Mange med depression har tanker omkring lavt selvværd og dårlig samvittighed. Andre har tidvise ønsker om ikke at være til.

Mange vil opleve en depressiv periode i løbet af livet. For andre kan det være en tilbagevendende tilstand. En depression kan være en forbigående, lettere tilstand, men også en alvorlig psykisk lidelse som kræver længerevarig behandling.

Har man mistanke om at man bevæger sig ind i en depressiv tilstand, er det i alle tilfælde anbefalet at man tager kontakt til en fagperson. I terapien vil man afdække graden af tilstanden, samt hvilke tiltag der skal sættes i værk for at skabe bedring. Dette vil indebære at tage stilling til, hvorvidt medicinsk behandling skal vurderes. Medicins behandling er dog frivilligt. Man vil envidere arbejde eksistentielt med ens omstændigheder nu og her, og med ens forventninger til livet generelt. Her vil man afklare hvad der er vigtigts nu og her, og opsætte konkrete handlingspunkter til gradvis at ledes tilbage på bedringens vej.

10 spørgsmål for selv at undersøge graden af din tilstand

• Er du nedtrykt og har en tendens til at tænke negative tanker i de fleste sammenhænge?
• Har du ændringer i din fordøjelse, f.eks. treg mave eller hyppig diarré?
• Er du rastløs og har sværere end vanligt ved at sidde stille?
• Har du tanker om at du selv har skyld i at du har det dårligt?
• Har du muskelsmerter eller andre diffuse smerter i kroppen?
• Har du svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange i løbet af natten hvor det er svært at falde i søvn igen?
• Har du tanker om at alt ville være nemmere, for dig selv og for andre, hvis du ikke fantes?
• Har du svært ved at udføre rutineprægede opgaver på arbejdet eller derhjemme?
• Oplever du uro i maven, sved og hjertebanken flere gange dagligt?
• Oplever du at være ængstelig og bekymret store dele af tiden, hvor du har svært ved at berolige dig selv?

Svarer du ‘JA’ til de fleste af de 10 spørgsmål, har din aktuelle tilstand betydelig indvirkning på din hverdag.  Det anbefales at du drøfter din tilstand med en fagperson. Hos Bemerk er du velkommen til at ringe op eller skrive mail, og få en uforpligtende samtale per telefon. Herfra kan vi sammen finde frem til hvordan du bedst kan hjælpes.