\u00a0<\/h4>\n
For unge med ADD og ADHD er det mer enn bare et godt r\u00e5d \u2013 det er en anbefaling, det gir virkelig mening, for selv om mange med ADD og ADHD naturlig fullf\u00f8rer og absolutt ogs\u00e5 liker studiene sine, vil denne gruppen unge oppleve mer enn andre at studiegleden forsvinner i st\u00f8rre eller mindre grad i l\u00f8pet av studiene.<\/span><\/p>\n Det kan v\u00e6re mange \u00e5rsaker til dette \u2013 fra opplevelsen av monotoni p\u00e5 grunn av manglende forst\u00e5else fra studiemilj\u00f8et til frustrasjon over krav om \u00e5 igangsette og opprettholde aktivitetsniv\u00e5et.<\/span><\/p>\n Det danske folkesundhetsinstituttet har gjennomf\u00f8rt en sp\u00f8rreunders\u00f8kelse med 86 000 respondenter, hvor STX (en 3-\u00e5rig videreg\u00e5ende utdanning), HF (2-\u00e5rig h\u00f8yere forberedende eksamen) og EUD (yrkesfaglig oppl\u00e6ring av varierende varighet) sammenlignes med hverandre n\u00e5r det gjelder velv\u00e6re.<\/span><\/p>\n Studien, som ble utf\u00f8rt i 2014 og igjen i 2018, viser at ingen unge med ADD eller ADHD kan si at de ikke f\u00f8ler seg stresset. Samtidig viser tallene at jenter generelt f\u00f8ler seg mer presset enn gutter.<\/span><\/p>\n Et av de mest konkrete eksemplene p\u00e5 hvor problemer oppst\u00e5r er med lekser. De blir ofte utsatt, og da vokser bunken med innleveringer som m\u00e5 leveres, i likhet med f\u00f8lelsen av press. En ond spiral oppst\u00e5r, og studiene blir uh\u00e5ndterlige.<\/span><\/p>\n Presset elever med ADD eller ADHD opplever er st\u00f8rst p\u00e5 STX og HF. Begge disse er akademiske programmer, og dette kan for\u00e5rsake problemer for denne gruppen unge. Personer med ADD og ADHD har utfordringen med at produksjonen av dopamin \u2013 hjernens bel\u00f8nningsstoff, som utl\u00f8ses av for eksempel kj\u00e6rlighet, trening, sex eller mat \u2013 er forsinket sammenlignet med andre. Mangelen p\u00e5 dopaminproduksjon betyr ofte at den unge har vanskeligheter med \u00e5 komme i gang med lekser, fordi han eller hun ikke har nok energi til \u00e5 komme i gang med oppgaven. N\u00e5r den s\u00e5 desperat M\u00c5 l\u00f8ses fordi fristen n\u00e6rmer seg, er det vanskelig \u00e5 opprettholde konsentrasjonen, og det tar (for) lang tid \u00e5 l\u00f8se oppgaven. Og dette m\u00f8nsteret bidrar til at unge i stor grad mister troen p\u00e5 egne evner.<\/span><\/p>\n En mulig forklaring p\u00e5 hvorfor unge ved EUD ikke opplever samme grad av press kan v\u00e6re at de i tillegg til akademiske fag ogs\u00e5 har praktiske elementer i utdanningen. Dette hjelper med dopaminproduksjonen og reduserer, alt annet likt, f\u00f8lelsen av rastl\u00f8shet.<\/span><\/p>\n <\/p>\n[\/et_pb_text][\/et_pb_column][et_pb_column type=\u201d1_4\u2033 _builder_version=\u201d3.25\u2033 custom_padding=\u201d|||\u201d custom_padding__hover=\u201d|||\u201d][et_pb_text _builder_version=\u201d4.7.4\u2033 _module_preset=\u201dstandard\u201d] N\u00e5r unge mennesker skal velge utdanning, f\u00e5r man ofte ett konkret r\u00e5d fra familie og venner: Velg noe man liker. For unge mennesker med ADD og ADHD er det mer enn bare et godt r\u00e5d \u2013 det er en anbefaling som virkelig gir mening, for selv om mange med ADD og\u2026<\/p>","protected":false},"author":9,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"\r\n N\u00e5r vi l\u00e6rer vores b\u00f8rn, at de selv kan transportere sig i skole, udviser vi dem tillid, og de vil opleve, at de kan klare mere, end de m\u00e5ske selv tror. Det er med til at styre barnets selvtillid.<\/p>\r\n\r\n \u00a0<\/p>\r\n\r\n Vi skal ikke langt tilbage i historien, for at finde b\u00f8rn med en ganske anderledes rolle i den danske familiestruktur end den vi ser i dag. Vi skal selvf\u00f8lgelig ikke tilbage til at behandle b\u00f8rn som sm\u00e5 voksne, men nogen vil argumentere for, at vi er havnet i den modsatte gr\u00f8ft \u2013 m\u00e5ske som en modreaktion p\u00e5 de foreg\u00e5ende generationers autorit\u00e6re opdragerstil.\u00a0<\/p>\r\n\r\n B\u00f8rn er g\u00e5et fra at have konkrete arbejdsfunktioner i familien, til ikke at have andre faste funktioner end at v\u00e6re den mor og far elsker h\u00f8jest. Det kan v\u00e6re en abstrakt rolle, og det kan g\u00f8re b\u00f8rn b\u00e5de passive og usikre p\u00e5, hvordan de skal finde deres del i f\u00e6llesskabet. Hvis de iagttager, at deres for\u00e6ldre er travle med mange opgaver, kan de opleve, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at \u2018kile sig ind\u2019 i disse aktiviteter. Det har derfor en inkluderende effekt at g\u00f8re b\u00f8rnene til en vigtig del af arbejdsopgaverne i familien. Derved definerer man deres rolle og g\u00f8r dem til en naturlig del af f\u00e6llesskabet.<\/p>\r\n\r\n \u00a0<\/p>\r\n\r\n Da mange for\u00e6ldres ugedage best\u00e5r af flere arbejdstimer end samv\u00e6rstimer med deres b\u00f8rn, giver det ofte et \u00f8nske om at familiesamv\u00e6ret skal indeb\u00e6re mest hygge og mindre opdragelse. Det er forst\u00e5eligt. I denne hverdagsstruktur kan der dog opst\u00e5 en uvilje hos for\u00e6ldrene til b\u00e5de at skabe tydelige rammer, og st\u00e5 ved disse rammer. Alle trygge b\u00f8rn vil udfordre rammer og begr\u00e6nsninger, og det er fristende at springe konflikten over en tirsdag aften kl. 18.45. Og det kan man indimellem g\u00f8re. Men som en hovedregel er det vigtigt, at for\u00e6ldre st\u00e5r ved rollen som ledere i familien \u2013 og ikke som ligestillede parter til b\u00f8rnene. Dette l\u00e6gger alt for meget ansvar p\u00e5 b\u00f8rnenes skuldre til at skabe retning og finde sin egen kurs.<\/p>\r\n\r\n \u00a0<\/p>\r\n\r\n B\u00f8rn er ikke kognitivt rustet til at forst\u00e5, hvad der vil gavne dem p\u00e5 den lange bane, men er typisk behovsstyret. Derfor skal for\u00e6ldrene, med k\u00e6rlig h\u00e5nd, lede, begr\u00e6nse og stille krav. Mange b\u00f8rn skal have et blidt skub i retning af selvst\u00e6ndighed \u2013 og dette indeb\u00e6rer at bev\u00e6ge sig ud af komfortzonen og ind i noget, der umiddelbart har et element af ubehag. For at b\u00f8rn skal blive ved med at bev\u00e6ge sig i denne retning, kr\u00e6ver det, at vi som for\u00e6ldre kan rumme dette ubehag. Og det at rumme b\u00f8rnenes ubehag er et af for\u00e6ldreskabets store udfordringer! Men man skal ikke udholde ubehag for ubehagets skyld. Man skal have fokus p\u00e5, hvad form\u00e5let er. F.eks. mestrings-oplevelser, st\u00f8rre r\u00e5derum og selvst\u00e6ndighed. Dette er v\u00e6rdier som kan hj\u00e6lpe b\u00e5de for\u00e6ldre og b\u00f8rn til at bev\u00e6ge sig i retning af selvst\u00e6ndighed for b\u00f8rnene i hverdagen.\u00a0<\/p>\r\n\r\n Et naturligt sted at praktisere dette er i b\u00f8rnenes transport til skole, fritidsaktiviteter og lignende. Dette giver lejlighed til gradvis at udvide selvst\u00e6ndigheden og til at opleve mestring i kraft af egne handlinger.<\/p>\r\n\r\n Det er vigtigt at for\u00e6ldrene er medspillere i projektet og kan rumme b\u00f8rnenes ubehag. For selv om det kan v\u00e6re fristende at give barnet et lift til skole en regnfuld november-morgen, s\u00e5 er det m\u00e5ske her, man vil finde et stort ryk i retning af selvtillid, mestring, og selvst\u00e6ndighed.<\/p>\r\n\r\n\u00a0<\/h4>\n
\u00a0<\/h4>\n
\u00a0<\/h4>\n
\u00a0<\/h4>\n
\u00a0<\/h4>\n
\u00a0<\/h4>\n
![\"Bestill](\"http:\/\/bemerk.nu\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Book-en-tid-til-psykolog-ift.-angst-ADHD-stress-mm-hos-Eva-Rustad-200x200.png\")
<\/a><\/center><\/p>\n[\/et_pb_tekst][\/et_pb_kolonne][\/et_pb_rad][\/et_pb_seksjon]","protected":false},"excerpt":{"rendered":"\u00a0<\/h4>\r\n\r\n
En aktiv rolle g\u00f8r barnet til en del af familief\u00e6llesskabet<\/strong><\/h4>\r\n\r\n
Trygge b\u00f8rn udfordrer rammer og begr\u00e6nsninger<\/strong><\/h4>\r\n\r\n
Giv et k\u00e6rligt skub i den rigtige retning<\/strong><\/h4>\r\n\r\n